Kvalme og opkastninger

Tænk tumor ved:

  • Kvalme og/eller opkastninger, der er tilstede i mere end to uger.
  • Kvalme og/eller opkastninger, der vækker barnet af søvn eller opstår ved opvågning.
  • Kvalme, der forværres om morgenen.
  • Kvalme, der er tilstede med samtidig hovedpine.
  • Kvalme, der ses hos børn under to år med samtidig stigende hovedomfang.
  • Vedvarende kvalme og/eller opkastning, der forekommer med et eller flere andre symptomer forbundet med en hjernetumor, dvs. hovedpine, øjensymptomer, stigende hovedomfang, motoriske symptomer, vækst og endokrine abnormiteter, adfærdsændringer, påvirket bevidsthed og kramper.

BØRN <5 år:

Spædbørn og børn med kommunikationsvanskeligheder er muligvis ikke i stand til at kommunikere andre symptomer på forhøjet intrakranielt tryk. Vær opmærksom på udsving i fødeindtag, og om barnet tager sig til maven.

BØRN 5-11 år:

Børn med kommunikationsvanskeligheder er muligvis ikke i stand til at kommunikere andre symptomer på forhøjet intrakranielt tryk. Vær opmærksom på udsving i fødeindtag, og om barnet tager sig til maven.

UNGE 12-18 år:

Udeluk graviditet som årsag til kvalme og/eller opkastninger.

  • Symptomer kan forekomme mono- såvel som polysymptomatisk.
  • Symptomer kan fluktuere, dvs. blive bedre for så at vende tilbage. Dette udelukker IKKE en tumor i CNS.
  • Neurologisk undersøgelse uden væsentlige fund udelukker IKKE en tumor i CNS.
  • Symptomer og karakteristik heraf varierer med patientens alder.

Husk at…

  • Spørge til døgnvariation og hyppighed af opkast.
  • Måle hovedomfang. Opkastning er et kardinalsymptom ved forhøjet intrakranielt tryk.
  • Overveje om opkastningerne kan tillægges infektiøs årsag, f.eks. feber, diarré eller kontakt med andre med nylige lignende symptomer.