Vækstforstyrrelser, tidlig eller forsinket pubertet

Tænk tumor ved:

  • Et barn med en højde eller vægt uden for normalområdet eller pludselige spring i percentiler/standarddeviationer. Her bør man overveje henvisning til specialistvurdering for vurdering af vækst og underliggende årsag.
  • Tidlig, stagneret eller forsinket pubertet med samtidig andre symptomer på en tumor i CNS.
  • Nyopstået øget tørst/overdrevet væskeindtag og hyppig vandladning (diabetes insipidus).
  • Symptomer forekommer mono- såvel som polysymptomatisk.
  • Symptomer kan fluktuere, dvs. blive bedre for så at vende tilbage. Dette udelukker IKKE en tumor i CNS.
  • Neurologisk undersøgelse uden væsentlige fund udelukker IKKE en CNS tumor.
  • Bemærk at symptomer og karakteristik heraf varierer med patientens alder.

Husk at...

  • Tidlig henvisning til pædiater er påkrævet for børn med vækstforstyrrelser, tidlig pubertet, forsinket eller stagneret pubertet, galaktoré, primær/sekundær amenoré eller polyuri/polydipsi. Symptomer kan skyldes en hypofysenær tumor.